LB Forsikring har i 2022 lanceret et nyt erhvervskoncept - LB Erhverv. Det gjorde vi, da vi gennem længere tid havde oplevet en stigende efterspørgsel på erhvervsforsikringer blandt vores eksisterende og potentielle medlemsgrupper.
For at kunne tilbyde vores medlemmer gode og brede erhvervsforsikringer, har vi udvidet vores eksisterende samarbejde med AXA Forsikring. Med det udvidede samarbejde har vi fået mere tidssvarende erhvervsforsikringer med bredere dækninger samtidig med, at vi har fokus på den gode service.
LB Erhverv vil som altid rådgive og administrere medlemmernes forsikringer, mens AXA Forsikring står for produkter, priser og vilkår samt varetager al skadebehandling. Når det handler om en skadeanmeldelse, er det vores samarbejdspartnere, vores medlemmer skal kontakte, og som udbetaler en eventuel erstatning. Se alle vores samarbejdspartnere
Om AXA Forsikring
Med over 160.000 medarbejdere er AXA Forsikring et af de største internationale forsikringsselskaber i verden. AXA har en AA-rating fra Standard & Poor’s, hvilket placerer dem blandt de bedst ratede selskaber i verden. Den danske afdeling er en filial til AXA Versicherung AG, Tyskland.
AXA har drevet forretning i Danmark i mere end 30 år og har gennem de sidste 5 år investeret massivt i nye it-systemer og produkter med øget fokus på mindre erhvervskunder. Præcis som LB Forsikring sætter AXA Forsikring en ære i korte ekspeditionstider og gode kundeoplevelser.